I løbet af tre år er Kriminalforsorgens udgift til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring øget fra 5.157 kroner til 6.950 kroner pr. medarbejder.

Fængselsbetjente tilhører dermed den erhvervsgruppe, som er dyrest at forsikre i Danmark.

Til sammenligning koster det kun 314 kroner om året at forsikre medarbejdere på et sygehus. Det koster altså over 20 gange så meget at forsikre en fængselsbetjent som en sygeplejerske.

Det er millionerstatning til syge medarbejdere, som har sendt forsikringspræmien i vejret i fængselsbetjentenes branchegruppe, som også omfatter politifolk, soldater og brandmænd.

AES udbetaler i nogle tilfælde erstatninger på helt op til 4 millioner kroner til skadede medarbejdere.

Alene i 2020 vandt Fængselsforbundet sager til en værdi af 135 millioner kroner i form af engangserstatninger og løbende udgifter fremover.

En undersøgelse fra VIVE viste for to år siden, at omfanget af PTSD blandt fængselsbetjente er meget større end blandt politibetjente og krigsveteraner. Erstatningerne til fængselsbetjente er dermed formentlig med til at trække udgifterne til AES op i branchen.

Millioner at spare
Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, er skuffet over, at fængselsbetjentene gang på gang topper listen over farlige job.

”Det er frustrerende, at antallet af arbejdsskader i Kriminalforsorgen fortsat er meget højt. Der er desværre ikke noget, som tyder på, at det bliver mindre belastende at arbejde i landets fængsler. Tværtimod,” siger formanden.

Han mener, at udgiften til sygdomsforsikringen i sig selv burde være et argument for Kriminalforsorgen til at forbedre arbejdsmiljøet: ”Færre nedslidte fængselsbetjente vil være med til at sænke AES-bidraget, som koster Kriminalforsorgen over 30 millioner kroner om året,” siger Bo Yde Sørensen.

Kriminalforsorgens HR-direktør Mik Grüning understreger, at arbejdsmiljøet fortsat prioriteres højt: ”Det er afgørende for Kriminalforsorgen, at vi formår at skabe en god arbejdsplads for medarbejderne. Derfor har vi konstant fokus på at forbedre arbejdsmiljøet, styrke trivslen og forebygge arbejdsskader, og netop styrkelse af arbejdsmiljøet er et af hovedsporene i flerårsaftalen,” siger han.

HR-direktøren peger på mere supervision, som et af instrumenterne, der skal nedbringe nedslidningen: ”Vi er i gang med at etablere en bredere supervisionsordning og oprette et internt psykologkorps, så vi kan forebygge nedslidning og belastning af vores medarbejdere. Der skal i det hele taget arbejdes massivt på at reducere arbejdsbelastningen, så personalet sikres tid til at varetage kerneopgaven og får mulighed for den relevante kompetenceudvikling.”